Pynt til fødselsdag – skal der råbes hurra og pustes lys ud i kagen, så giv den gas med masser af pynt. Der er uendeligt mange ideer til pynt, så det kræver, at du beslutter dig for, hvilket tema din fødselsdag skal holdes i. 

Nedenfor hjælper vi dig lidt på vej med nogle ideer, som passer perfekt til en fødselsdag.

Pynt til 1 års fødselsdag

Det første lille skarpe hjørne i livet skal fejres med alt hvad dertil hører. Hele familien kommer på besøg og overdænger det lille kræ med gaver, som måske aldrig bliver taget i brug. Sådan skal det nu engang være. 

Den lille 1 års-fødselar bliver garanteret helt overvældet pga. udsmykningen. Men pyntes skal der da med flag og balloner i alverdens farver. Du kan også printe billeder ud fra året der er gået – fra fødsel til det første levede år. 

Festministeren sørger for pynt

 

Pynt til fødselsdag – 18 år

Det er noget helt særligt at fylde 18 år. Du bliver myndig, får stemmeret, får (måske) kørekort, må købe cigaretter og stærk spiritus, og så kan dine forældre ikke længere bestemme (så meget) over dig. Du bestemmer selv over dig og dit liv nu!

Derfor skal en 18 års fødselsdag da fejres med et brag, hvor der ikke skal spares på festartikler og pynt. Det skal tydeligt understreges, at du har fødselsdag, og derfor skal en del af din pynt til 18 års fødselsdag indeholde:

  • Talballonerne 1 og 8 i guldfarve fyldes med helium, så din alder er svævende. Ballonerne bindes i flotte ballonvægte, så de pynter flot på gulvet eller gavebordet.
  • Festlokalet pyntes og bordet dækkes i sorte og guldfarvede nuancer. Hele vejen rundt i lokalet hænges der guld- og sorte flagbannere op. På bordet smides en sort dug, hvorpå du dækker op med tilsvarende service. For eksempel fra temaet Hollywood eller kun med ensfarvede guldtallerkener.
  • Lav en flot ballondekoration ved indgangen til festen. Dette kan gøres meget enkelt ved hjælp af ballonwire og latexballoner i guld og sort.

Pynt til fødselsdag

30 års fødselsdag

Så rundes endnu et hjørne og hvorfor ikke fejre det med lækker mad og naturligvis festligt pynt? Er du gift, så kan du holde en stille og rolig fest, hvis ikke, så står den på PEBER! Uanset om du skal have peber eller ej, skal der holdes en komsammen med sjov og festlig pynt til fødselsdag. Køb fødselsdagspynt i butik og online. Her kommer et par oppyntnings-forslag, som du kan købe:

  • Hold en temafest. Det kan være Hawaii, Cowboy, Western, Harry Potter eller måske en glamour-fest? Gå all in på temaet og pynt op med diverse udstyr, som understreger dit valgte tema. Pynten kan spænde fra snacks-skåle og sjove farverige folieballoner til oppustelige kaktusser, fotoplaketer og guirlander. Skriv eventuelt i din invitation, hvad temaet er, så gæsterne kommer udklædte.
  • Peber er sort, hvorfor du kan pynte op i sorte og brune farver. Det behøver ikke være vildt, men blot fin pynt til en 30 års fødselsdag. Efter desserten kan du fyre en konfettikanon af og tænde små stjernekastere.

Hvilken form for fest passer bedst til dig – den rolige eller den vilde?

Gør det selv, når der skal fejres fødselsdag

 

Pynt til 40 års fødselsdag

Det er modent og fedt, at blive 40 år! Så er det sagt. Det skal fejres med konfetti, lækker mad og selvfølgelig en masse pynt. Mange folk forbinder det at blive 40 år med, at man er FYRRE, FED og FÆRDIG! Det er så FORKERT! Du er FYRRE, FRÆK og FREJDIG! Ved du allerede, hvordan du vil fejre din fødselsdag eller har du brug for et par ideer til tema og pynt, så læs mere her:

  • Understreg med to streger under, at du bliver 40 år! Pynt med kæmpe store folieballoner, som viser tallene 4 og 0 (sæt dem i alle rum). Fyld helium i, så de svæver under loftet eller er bundet fast til champagneballonvægte. Hæng flotte papirlanterner op i loftet og dæk bordet efter lige præcis din smag. Drik champagne og spis masser af dessert med flotte isfontæner. Inden fødselsdagskagen kommer på bordet, sætter du lys i kagen – nemlig lys formet som et 4-tal og et 0.
  • Brug penge og gå all in på et tema til fødselsdag for voksne, hvor du skal i fokus. Temaet ”Hollywood” passer perfekt til lejligheden med rød løber, service, film-clapboard, popcornbægere og en masse film og kendis-pynt til fødselsdag. Det bliver årets fest og du bliver årets 40 årige sild eller steg.

Uanset om du skal købe pynt til 18 års fødselsdag, pynt til 30 års fødselsdag eller pynt til 40 års fødselsdag, så skal den være sjov, i god kvalitet og ikke mindst være sådan som du ønsker den. Det er din fødselsdag og din dag!

Tillykke med dagen og rigtig god fornøjelse med forberedelserne og den flotte pynt. Husk også, at sætte gang i fødselsdagen ved hjælp af nogle lege og underholdning.