60 års fødselsdag – du har levet i hele seksti år og nu skal du fejres – igen. Du får her ideer til, hvordan du kan fejre din fødselsdag. Tilbring dagen med dine venner og familie eller forkæl dig selv fra top til tå.

Forberedelse af din 60 års fødselsdag

Før du beslutter dig for, hvad der skal ske, er det en god idé at starte i god tid. Det er en fordel at have styr på, hvad fødselsdagen skal bestå af. Tag din familie med på råd, hvis det virker uoverskueligt og krævende for dig. Det er samtidig et godt samlingspunkt at skulle forberede en fest.

Forslag

Der er mange ideer til, hvordan man kan afholde en 60 års fødselsdag – en af dem er den traditionelle suppe, steg og is-invitation. Den er altid populær og samler venner og familie til en festlig begivenhed. Men vil du gerne overaske dine venner og måske afholde din fødselsdag på en anden måde, er der mange andre mindst ligeså gode muligheder. Lej en hytte på din 60 års fødselsdag og inviter

Book en hytte

Landet over er der mange spejderhytter og du kan leje disse til rimelige penge. Det kræver blot, at du finder en dato og tjekker med hyttens ansvarlige, om dette kan lade sig gøre. Hytterne har ofte gode overnatningsmuligheder og køkken. Dertil er det helt op til egen fantasi, hvad der skal ske. Det kan være en eller to nætters overnatning, hvor der kommer forskellige indslag og arrangementer. Det kan også være, man hyrer et catering-firma til at levere maden og på den måde afhjælpe en stor del af gildet.

En lille sang til Annegrethes 60 års

 

Ideer til lege i fødselsdagshytten

  • Røver og politi; En klassisk leg, der både inddrager de helt små og de lidt ældre i forsamlingen. Man har et helle, og derfra skal enten de voksne eller børnene skiftes til at fange hinanden. Et helle fungerer som et fængsel, man bliver puttet i, når man er blevet fanget/fundet. Man kan befri sine medfanger og legen starter på ny. En sjov og fysisk krævende leg, hvor alle kan deltage! Husk at informere gæsterne om, at der skal ske fysisk udendørs aktivitet til dit fødselsdagsarrangement. 
  • Orienteringsløb; For at komme ud i terænnet kan man opsætte en rute, der via et kort skal styre gæsterne rundt omkring hytten. Inddel dem i hold. En post på ruten kan være, at holdet skal lave et festligt indslag til aftenens middag. Det kan også være en simpel rebus eller billeder, hvor man skal gætte dem, der er på billedet. En anden post kan være at samle bordpynt eller folde servietter til fødselsdagsbordet. Posterne kan bestå af mange forskellige indslag og gæsterne får mulighed for at samarbejde.
  • Smuglertema; Gæsterne har fået at vide inden ankomst til hytten, at de er endt i en smuglerhytte. De får hver især udleveret et vist antal gram “stoffer” (mel) eller smuglergods (plastiksmykker). Dette skal de opbevare på sig hele weekenden, og det er nu op til politiet at indsamle smuglergodset. Politiet er nogen af de ældre gæster. Når dagen eller weekenden er omme, skal det gøres op, hvor meget politiet har fundet og hvor meget der er tilbage. Hernæst skal dem med mest eller mindst på en eller anden måde straffes eller belønnes. Du som vært bestemmer.

60 års fødselsdag sang

Der skal da synges, når der fyldes 60 år. Den med instrumenterne eller Happy Birthday er jo blevet sunget SÅ mange gange før – så hvorfor ikke diske op med noget nyt og anderledes? Skriv fx ny tekst til fødselarens yndlingssange. Det vil virkelig give god stemning og smil på læberne, når Surfing USA pludselig er på dansk og handler om Niels, der fylder 60.

60 års fødselsdag tale

Hvis der ikke skal holdes taler, når der fyldes 60 – hvornår skal der så? Tag udgangspunkt i det levede årti, der er gået, og se på samme måde frem i tiden med håb og glæde. Husk at fortæl små anekdoter undervejs, som siger noget om fødselarens personlighed – og meget gerne noget alle kan grine af. 

60 års fødselsdag invitation

Festen starter med invitationen – så simpelt er det. Ingen invitation, ingen gæster. En indbydelse skal laves ordentligt og bør signalere noget om, hvilken fest der er i vente. Du kan gøre det traditionelt og med stil. Det kan dog også gribes anderledes an med fordel. Videoinvitationer på Facebook kan fx pyntes med videoer, hvor du viser og fortæller om, hvad der skal ske på den store dag. 

Der skal underholdes, når morfar fylder 60

 

Drop festen og forkæl dig selv

Forkæl dig selv på din 60 års fødselsdagHvis du ikke magter endnu en fejring af din fødselsdag, er det helt legitimt at forkæle dig selv, med hvad alt dertil hører. Brug pengene på dig selv i stedet for gæsterne – det er dig, der fylder rundt! Du kan fejre din 60 års fødselsdag med dig selv på følgende måde:

  • Forkælelsesdag; Bestil tid til en ekskusiv spa-dag, hvor du får lavet kropspeeling, mani- og pedicure, kropsmassage, ansigtsbehandling og meget mere.
  • Højskoleophold; Giv dig selv et højskoleophold. Lige præcis det du allerhelst vil.
  • Rejse; Book en ferie og nyd din fødselsdag i udlandet.
  • Kurophold; Bestil en weekend, hvor du kun går rundt i badekåbe og tøfler samt bliver vartet op fra morgen til aften.
  • Ferrari tur; Lad drømmen gå i opfyldelse og tryk speederen i bund i et sejt køretøj.

Nu er det tid til at lægge dig i selen – din 60 års fødselsdag skal være intet mindre end uforglemmelig. Tag ved lære af rådene her på siden eller lad dig inspirere til at gøre noget helt andet.