Underholdning til fødselsdag – det evige dilemma. Du skal til en fest men hvad med underholdningen? Læs med her hvad du kan overveje, hvis du vil stå for god underholdning. På denne side er der gode tips at komme efter for dig. 

Underholdning til fødselsdag i form af dans

Et af de mere tempofyldte og underholdende indslag er dansen cancan.

Cancan er en energisk og fysisk krævende music hall dans, der traditionelt udføres af kvindelige dansere, der i en linje, bærer kostumer med lange nederdele, skørter, og sorte strømper. De vigtigste elementer i dansen, er at løfte skørtet op med hænderne i takt til høje spark og hurtige kropsbevægelser.

Man bliver udfordret på balance og fysik. Dansen blev i slutningen af 1800-tallet i Frankrig forbudt, fordi den sås som ekstrem provokerende for sin tid. Siden er den blevet opført i utallige udgaver, men for det meste efter den velkendte melodi-galop fra Jacques Offenbachs Orfeus. Den traditionelle cancan-dans kan være et lystigt indslag til en fødselsdag. Især ved festligheder, hvor man skal have pulsen lidt op og ikke mindst smilebåndet. Den gamle franske dans kan samle alle gæster, og få pusten frem.

Du kan se en udgave af dansen her

 

Det er ikke nødvendig at anvende alle remedierne som indgår i klippet, da det eneste man skal bruge er konditionen og det tøj, man har på. Måske skal man smide skoene, men det er ikke et must. Herefter skal alle instrueres i trinene, som skal prøves af mange gange inden festen. Dansen er arketypisk og man fornemmer, man har set eller i hvert fald hørt melodien før. Den er derfor et sikkert hit at hive op af hatten som underholdning til en fødselsdag.

Du skal bruge:

  • Musikanlæg hvorpå melodien kan afspilles. Nummeret varer ca. 2-3 minutter.
  • Gulvplads; 3 gange 5 meter er et ok areal at begynde på.
  • Og at du kan instruere resten af gæsterne!

Dansen er passende at hive frem efter fx forretten. Der er gæsterne hverken for mætte eller fulde. Skørtet som danserne har på, kan illustreres ved hjælp af hænderne, der forestiller de holder op i skørtet. Hvis det skal være rigtig festlig kan man lave hovedbånd til deltagerne og isætte en lille fjer.

Du kan filme hele seancen. Hermed kan festlighederne genspilles mange gange, gerne til morskab og som et tilbageblik på indslaget. Det kræver dog, at du har et videokamera, der kan forevige cancanen og vises til en andre festlige begivenheder.

Underholdning til fødselsdag for voksne

Det behøver ikke kun være børn, der har glæde af en gang fødselsdagsunderholdning. Når de voksne fylder år, kan der ligeså godt komme gang i festen med en omgang fis og ballade. 

Selskabet deles op i to eller flere hold. Du har fundet nogle passende tegnekategorier frem. Hvis du ejer et Tegn & Gæt-spil, er det jo nemt at vælge de kort ud, som vil betyde mest underholdning. Du kan også lave tegnekategorier, hvor det går ud på at tegne personer, som er tilstede i selskabet. Holdet, der har flest rigtige til sidst, vinder naturligvis en dejlig præmie og får taget et sejrsbillede lige til at hænge op på væggen. 

Muntre indslag til festen

Forestil dig dette scenarie: gæsterne ankommer og I får en velkomstdrink. Herefter er det tid til en forret. Dernæst følger hovedretten og afslutningsvis deserten. Kun rygerne har været ude at strække benene undervejs. Der mangler nogle indslag, som vil sørge for ekstra god stemning. Det er ofte dem, der bliver talt om bagefter – de muntre indslag, som resulterede i grineflip fra adskillige gæster. 

Hvis ikke der er økonomi til at booke en komiker til at komme og underholde, er der også masser af måder at gøre det selv på. En hovedregel er, at det er sundt at komme op af stolene og få rørt sig lidt samtidig. Det behøver dog ikke dreje sig om ballondans eller tampen brænder. 

Underholdning til 30 års fødselsdag

30 år er et skarpt hjørne at runde. Man kan nu ikke længere kalde sig helt ung. Til gengæld kalder det på et brag af en fest med alt hver dertil hører. Der skal naturligvis underholdning af fineste karat til. Det er særligt anbefalelsesværdigt at gæsterne står for at arrangere noget sjov, som tager fusen på dagens hovedperson. 

Her underholdes der til Lars’ 30 års fødselsdag

 

Nu er du blevet inspireret til at finde på noget fantastisk underholdning til fødselsdag. Der er mange flere gode råd at komme efter, hvis du bliver hængende her på siden.