En 50 års fødselsdag er fejringen af et levet halvt århundrede og det skal markeres med en kæmpe fest. Er du typen, der gerne vil bevare de traditionelle runde fødselsdage, men bare mangler et twist, så det bliver lidt anerledes end de andre år, så læs her om nogle alletiders forslag. Tænker du, at du kun vil samle de nærmeste på din store dag og lave en udflugt, så er her også forslag til det.

Tænk tilbage på dine oplevelser gennem de sidste mange år. Find fx dit gamle studenterbillede fremTraditionel 50 års fødselsdag med et twist

Når du fylder 50 år, har du været igennem nogle årtier og det skal udnyttes til den traditionelle 50 års fødselsdag med variationer. Du skal en tur i tænkeboks, for nu skal du tænke dit liv igennem og frembringe sansemæssige minder fra tiden, der er gået. Alle minderne skal integreres i din 50 års fødselsdag. Du kan her se et eksempel på et forløb til en fødselsdag og herudfra selv organisere og planlægge din aften.

Aftenens forløb

  • Gæsterne ankommer kl. 18.00 og skåler i en velkomstdrink. Velkomstdrinken er det første alkohol, du indtog i dit liv eller blev stangberuset af for første gang. Fx hvidvin, vodka drinks, øl m.v. Du præsenterer drinken for gæsterne og fortæller om, hvorfor de får netop den drink. Under velkomstdrinken bliver der spillet musik fra dengang, du drak alkohol første gang. Højst sandsynligt musik fra din teenage-tid.
  • Kl. 18.30 går I til bords. Du har dækket bordet, som det var dækket, da du blev student eller udlært. Forretten, som I skal have, skal være den samme, som den du fik til din studenterfest. Under forretten spilles der musik fra din studentertid.
  • Når forretten er spist, kan der forekomme indslag fra gæsterne. Kl. ca 19.30 serveres hovedretten. Maden du serverer skal have relation til din 30års-fødselsdag. Musikken ændres stilmæssigt og spiller nu melodier fra dengang du var 30. Underholdning eller andre indslag fra gæsterne kan forekomme efter første hovedret og igen efter hovedretten.
  • Kl. ca 21.30 kommer desserten på bordet. Der skal du vælge den dessert du fik, da du fyldte 40 år. Hertil skifter musikken og der spilles sange fra dengang.
  • Kl. ca 22.30 ankommer bandet og baren åbnes. Bandet skal lige præcis spille det, du synes er godt. Bed eventuelt bandet om, at de gerne må lave et mix af sange fra de sidste 50 år, som de spiller først. Derefter fortsætter de med dine ønsker. I baren skal der serveres de alkoholiske drinks og øl, som du igennem tiden har haft eller stadig har som favoritter. Husk det første alkohol du drak dig fuld i.
  • Servér kaffen, som du synes passer med tiden. Natmaden serveres, når festen er ved at fuse ud. Hver gang en ny ret skal præsenteres, rejser du dig op og fortæller om, hvorfor I netop skal have det mad og lytte til det musik. Det er sjovt og du kommer virkelig i centrum. Du kan også vise billeder fra de tider, du taler om. Det kan også være en god idé, hvis du laver små indslag og lege til festen, som du særligt husker tilbage på med glæde.

Far fylder 50 og DET skal naturligvis fejres

 

Udflugt på din runde fødselsdag

Overvejer du at arrangere en udflugtsdag sammen med din nærmeste familie, men ikke helt ved, hvad der er af muligheder, så se disse forslag:

Udflugter for voksne

  • Whisky – Invitér på en udflugt til et destilleri og se, hvordan man fremstiller whisky og smag på varene samtidig med. Det er selvfølgelig et must, at du selv kan lide whisky.
  • Øl – Lidt det samme som ovenstående ide. Du inviterer til et bryghus, hvor I oplever, hvordan øllen produceres og smages til i rigelige mængder.
  • Kaffe – Tag på et kaffekursus sammen.
  • Koncert eller teatertur – Kommer dit yndlingsband til byen eller er der premiere på en god teaterforestilling, så lad det være din fødselsdagsfest.

Udflugter for både børn og voksne

  • Ballonflyvetur – Inviter familien med en tur i en luftballon og se det hele fra oven. Lad familien synge en fødselsdagssang til dig fra skyerne.
  • Flødebollekursus – Du kan også fejre din 50 års fødselsdag ved at indbyde til flødebollekursus. Lad en professionel flødebolle-bager lære jer, hvordan I bikser de dejlige chokoladeboller sammen.
  • Ansigtsmaling – Tag et kursus sammen i ansigtsmaling. Det er også rigtig sjovt for børn.
  • Zoologisk Have – Tag hele familien med i Zoologisk Have. Oplev dyrene sammen og få en skøn dag i den friske luft. Reserver et bord på restauranten i parken eller bave tag en stor hjemmelavet picnickurv med.
  • Ree park – I Ree park på Djursland er der overnatningsmuligheder på Savannen blandt giraffer og næsehorn. Det kunne også være en alletiders måde at fejre sin 50 års fødselsdag på – og så er det sjovt at vågne op til dyrenes lyde.
  • Weekendtur – Kroophold, hvor I bliver forkælet med lækker mad, vin, dans, overnatning og en morgenmadsbuffet. Mulighederne er mange, og det er kun dig, der bestemmer, hvordan du vil fejres.

Tag også lige ved lære af denne flotte tale til en bestemt 50 års-fødselar

 

50 års fødselsdag hilsen

Man vil jo gerne sende en sød og uforglemmelig hilsen, når der fyldes 50. Men hvordan dælen gør man så lige det? Det skal jo gerne være lidt mere originalt end “Kæmpe stort tillykke med de 50 år. Vi glæder os til at fejre dig senere!”

Tipskupon til 50 års fødselsdag

Det er altid god underholdning, når gæsterne har sørget for nogle indslag. Et af dem kunne være en tipskupon, hvor det som altid drejer sig om at gætte 13 rigtige og vinde hovedpræmien. Man kan lave sin tipskupon på flere forskellige måder. Det kan være, det kun er fødselaren, der skal gætte svarene på spørgsmål med særlig relevans for ham/hende. Det kan også sagtens være, at det er hele selskabet, der skal prøve at få 13 rigtige om fødselaren. Hvad hedder fødselarens fødeby? Hvilket karaktergennemsnit kan præsenteres fra gymnasiet? Hvor mange kærester har været ind og ud af døren? Osv. 

50 års fødselsdag gave

Noget af det, man helt sikkert kommer til at tage stilling, når familie eller venner fylder 50, er køb af gave. Der er mange muligheder – men hvad giver man egentlig til manden eller kvinder, som i forvejen har alt? Oplevelsesgaver bliver mere og mere populære, for hvad skal man egentlig med endnu en vase? Du kender bedst din 50 års-fødselar – tag udgangspunkt i, hvad der vil skabe mest glæde.

Nu er du meget bedre rustet til at få arrangeret en uforglemmelig 50 års fødselsdag. Husk, at der er meget mere brugbar inspiration at finde her på siden.